Normandiet, nordboernes land

Det er ”mændene fra Nord”, som har givet Normandiet navn og historie.
Vikingerne slog sig ned her fra det 9. århundrede i op til flere omgange, hvor de invaderede landet. I 841sejler skandinaviske pirater op ad Seinen og spreder gru og ulykke. De ødelægger klostrene Jumièges og Saint Wandrille, plyndrer Rouen, hvorefter de slår sig ned højere oppe ad floden. I 876 slår vikingehøvdingen Rollo sig ned i området og etablerer sig i Rouen, der bliver base for hans krigeriske ekspeditioner.

Lidt efter lidt bemægtiger Rollo sig de normanniske jorder. Katedralen i Coutances bliver ødelagt i år 900. Frankernes konge, Karl den Enfoldige, formår ikke at slå Rollo tilbage og underskriver derfor Saint Clair sur Epte traktaten i 911, hvorved Rollo får herredømmet over egnene omkring Rouen, Evreux og Lisieux og senere over Bayeux, Sées, Coutances og Avranches. Normandiet, landet med mændene fra nord, er en realitet. Rollo bliver Normandiets første hertug. Vikingernes indflydelse vokser og ses især tydeligt inden for efternavne, landsbynavne samt flere forskellige ord i dagligdagssproget. Normandiet knytter særlig tæt forbindelse til de skandinaviske folk, og nyder godt af den blomstrende handelsaktivitet, som er mellem Kanalen og Nordsøen. (Rouen og Fécamp er aktive havnebyer).

Syntesen af den franske arv og de skandinaviske bidrag tager form. Normandiets fængslende skæbne bliver fra nu af præget af nordboernes væsen, for de var jo stolte og eminente bygherrer, og den rige arv, der eksisterer i dag, kan med rette føres tilbage til disse mennesker, som så grundigt satte deres præg. Mentaliteten slår igennem i en anden periode af vores historie, nemlig Vilhelm Erobrerens glorværdige epos, hertug af Normandiet og Rollos efterkommer, der besætter England i 1066.