|
Alençon
Alençon, hovedby i departementet Orne, er
berømt for sine kniplinger, og har dannet grundlag
for sin egen « skole » med de berømte Point
d’Alençon-kniplinger. Her findes også et
kunst- og kniplingemuseum, Musée des Beaux-Arts et de
la Dentelle. Sainte-Thérèse de l’Enfant
Jésus blev født i Alençon. Byen er
samtidig en meget velhavende by med en interessant
arkitektur, bl.a. den gamle bydel fra middelalderen Vieil
Alençon, slottet Château des Ducs,
rådhuset, Notre-Dame kirken med sin majestætiske
indgangsportal i gotisk stil, kornhallerne m.m.
&&.alt sammen levn fra en glorværdig
fortid.
|
|
|
Argentan
Argentan ligger tæt ved naturparken Parc Naturel
Régional de Normandie-Maine, og er en gammel,
spændende by med bindingsværkshuse,
herresæder og kirker. Hvad der især gør
byen tiltrækkende, er museet Maison de la Dentelle,
hvor man bl.a. kan stifte bekendtskab med den særlige
kniplingeteknik Point d'Argentan.
|
|
Le
Haras National du Pin, statsstutteriet
Opført i begyndelsen af det 18. århundrede i
klassisk stil strækker det franske statsstutteri,
Haras National du Pin, sig over et område på 300
ha – alt sammen opført til ære for
hesten. Stutteriets fornemmeste opgave er at udvikle og
fremme hesteavlen for konstant at være med i
første række samtidig med at det ønsker
at holde de gamle arbejdstraditioner inden for både
sadelmageri og smedning i hævd. Stutteriet fremviser
alt dette på rundvisninger, og præsenterer hver
torsdag i højsæsonen sine avlshingste og
køreopvisninger til ledsagelse af musik.
|
|
Bagnoles-de-l'Orne
Med sin beliggenhed i naturparken Parc Naturel
Régional de Normandie-Maine og i Andaines skovenes
grønne hjerte, er kurbyen Bagnoles-de-l'Orne et sted,
som byder på masser af muligheder for udflugter.
Herfra kan man tage ud og besøge slottene
Château d'O og Château de Carrouges eller de
små middelalderlige byer samt byerne Sées et
Domfront. Suisse Normande, det « normanniske Schweiz
», med sine stejle bjergrelieffer,
klippeskråninger, øde tinder og blide, bakkede
terræn, egner sig til ture i det fri.
|
|
|
Mortagne-au-Perche
Midt i Perche naturparken ligger Mortagne som en lille by
med middelalderpræg og en rig arkitektonisk arv, fuld
af historie. Greverne af Perche gjorde i sin tid byen til
deres hovedstad. I dag kan man beundre de mange solure i
byens gader og besøge Percheron museet og
Musée-mémorial Alain, der hylder filosoffen
Alain, som blev født i byen. Gastronomisk ligger
Montagne ikke tilbage for nogle af de andre kendte byer, da
byen er hjemsted for de berømte, sorte
blodpølser, som roses i høje toner på
det årligt tilbagevendende blodpølsemarked “Foire
au Boudin”.
|
|
|
|
|